Københavnerne skal sortere deres affald i nye spande – inspirationen er en katastrofe
750 nye steder i byen bliver det nu muligt at skille madrester fra mælkekartoner i nyt design.

750 nye steder i byen bliver det nu muligt at skille madrester fra mælkekartoner i nyt design.

I løbet af de næste fire år vil Københavnerne 750 steder i byen kunne sortere deres affald i nye beholdere inspireret af de huse, der blev bygget efter den største brand i byens historie i 1728. De såkaldte ildebrandshuse. På to et halvt døgn gik 28 pct. af byen op i flammer.
Ud af fem løsninger fra fem designteams kårede kommunen 4. marts C.F. Møller Danmark A/S og Alexandra Instituttet A/S som vindere af en designkonkurrence om nye affaldsbeholdere. Ifølge opgaven skulle beholderne være karakteristiske for København på samme måde som de gamle københavnerlamper, byens bænke og affaldskurve.