Ekspertens dom: Så stor naturværdi har den omstridte byggegrund på Amager Fælled
Ekspert i natur og biodiversitet beskriver, hvad det kommer til at betyde for dyre- og plantelivet på Amager Fælled, når Fælledby med 2.000 boliger bliver bygget.

Ekspert i natur og biodiversitet beskriver, hvad det kommer til at betyde for dyre- og plantelivet på Amager Fælled, når Fælledby med 2.000 boliger bliver bygget.

Der vil forsvinde dyr og planter fra Amager Fælled, når den sydlige del af det grønne område i København først bliver bebygget.
Sådan lyder vurderingen fra biolog på Københavns Universitet (KU), Hans Henrik Bruun, der som ekspert i biodiversitet har et godt kendskab til naturen i det godt 2,2 kvadratkilometer store naturområde.