René Jean Jensen skriver, så vi forstår, at efter døden kommer hverdagen
Pac-Man er død, og tre efterladte venner vandrer gennem København, der fortsætter, som om intet er hændt. En rørende og risikabel roman.

Pac-Man er død, og tre efterladte venner vandrer gennem København, der fortsætter, som om intet er hændt. En rørende og risikabel roman.

En ven er død, og byen står tilbage. Fortovene ligger som før, lyset falder ind over Søerne, S-togene slanger sig mod Nordsjælland.
Kun én mangler. Og fraværet fylder alt.