I Sigríður Hagalín Björnsdóttirs roman »En lykke i denne verden« er en midaldrende historiker, der kalder sig E, sendt i eksil til den gudsforladte kystby Búðardalur. 

Ikke kun fordi universitetet, han er ansat på, vil have ham til at etablere et lokalhistorisk museum. Men også for at redde ham. For E er blevet anklaget for upassende og absolut uønsket adfærd over for flere kvinder, ofte i fuldskab.