Elon Musk har aldrig fået en diagnose. Mesterforfatter kommer med et bud
Boganmeldelse: Walter Isaacson gennemresearchede biografi om Elon Musk er baseret på over 100 interviews. Den kontroversielle milliardær kommer i sjælden grad til live.

Boganmeldelse: Walter Isaacson gennemresearchede biografi om Elon Musk er baseret på over 100 interviews. Den kontroversielle milliardær kommer i sjælden grad til live.

Walter Isaacsons biografi om Elon Musk er en stor bog på over 700 sider, hvor man følger hovedpersonen fra barndommen i Sydafrika i 1970erne og helt frem til 2023 og problemerne i forbindelse med overtagelsen af Twitter.
Ved hjælp af mere end 100 interview og snesevis af skriftlige kilder har Isaacson rekonstrueret Elon Musks liv og levned. I 95 kapitler af kroniklængde får vi en løbende fortælling om de projekter, som Musk har været involveret i – især SpaceX, Tesla og Twitter.