Regeringen fortjener ros for sin pragmatiske Syrien-politik
Det er på tide at få gang i hjemsendelserne til Syrien, og regeringen forsøger på pragmatisk vis at betale sig til en aftale med det nye styre. Det er den helt rigtige måde at gøre det på.

Det er på tide at få gang i hjemsendelserne til Syrien, og regeringen forsøger på pragmatisk vis at betale sig til en aftale med det nye styre. Det er den helt rigtige måde at gøre det på.

I den seneste tid har den udlændingepolitiske debat kredset om det luftige begreb remigration, som ikke rigtigt lader sig definere, som giver store problemer for retsstaten, og som under alle omstændigheder ikke kan lade sig gøre i den nærmeste fremtid.
Derfor er det forfriskende igen at få noget konkret udlændingepolitik på bordet: Regeringen arbejder aktivt for at få lavet en hjemsendelsesaftale med Syrien, så vi kan tvangsudsende kriminelle syriske statsborgere, afviste asylansøgere og andre uden lovligt opholdsgrundlag i Danmark.