Ny flygtningekrise kræver velovervejet handling – ikke panik og populisme
At skændes om den såkaldte nødbremse er ren populisme. Regeringen gør det rigtige ved i stedet at fokusere på EUs ydre grænser og tilbyde konkret hjælp til Grækenland.
At skændes om den såkaldte nødbremse er ren populisme. Regeringen gør det rigtige ved i stedet at fokusere på EUs ydre grænser og tilbyde konkret hjælp til Grækenland.
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Flygtningekrisen i 2015 har naturligvis sat sig spor i dansk politik – også lovmæssigt. Den daværende borgerlige regering vedtog sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven for 2017, at Danmark i særlige tilfælde kan iværksætte en såkaldt nødbremse: Den giver mulighed for at afvise asylansøgere ved den tyske grænse, hvis der opstår en krisesituation, hvor Dublin-forordningen formelt set stadig fungerer, men hvor samarbejdet reelt er ophørt med at fungere.