Mette Frederiksens »Danmark først«-strategi holder ikke
Coronakrisen stiller os i ny situation, hvor gårsdagens svar ikke nødvendigvis er de rigtige mere. Det er tid til, at Mette Frederiksen slår ind på en mindre skeptisk EU-kurs.

Coronakrisen stiller os i ny situation, hvor gårsdagens svar ikke nødvendigvis er de rigtige mere. Det er tid til, at Mette Frederiksen slår ind på en mindre skeptisk EU-kurs.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Når Mette Frederiksen taler om Europa, lyder det nogle gange, som om hun har tyvstjålet et talepapir fra en Dansk Folkeparti-kampagne mod EU. Hun kaldte sidste år EU-Kommissionens budgetudspil »gak« og talte friskt om, at det europæiske samarbejde »er frakoblet den verden, vi er en del af.«