Det er ikke nok at hælde flere penge i Skat
Finansloven tilfører igen skattevæsenet flere midler. Det er måske nødvendigt, men der er især behov for nytænkning i forhold til de nødlidende systemer vedrørende gældsinddrivelse og ejendomsvurderinger.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Skatteminister Morten Bødskov vil give en milliardstor redningskrans til det skrantende skattevæsen. Det kommer i forlængelse af, at daværende skatteminister Karsten Lauritzen i marts i år udsendte en pjece med den optimistiske titel »En skatteforvaltning i fremdrift«. Her fortalte den daværende minister glad om de 13 mia. kr., der allerede var brugt på genopretning af skattevæsenet, men bebudede samtidig, at der var brug for yderligere 13. mia. kr. frem mod 2025.