Berlingske mener: Tak til Troels Lund for endelig at tage udlændingepolitikken alvorligt
Venstres solomelding om at udtræde af konventionen om statsborgerret, hvis regeringen ikke formår at ændre den indefra i denne valgperiode, er godt nyt for alle, der ønsker en stram udlændingepolitik. Den symbolske betydning er kæmpestor og kan måske bane vej for et reelt opgør med konventionernes negative indflydelse på dansk udlændingepolitik.



