Træt af turistfælder? Her er smutvejen til det ægte og uspolerede Marokko
I oasebyen Tiout og den gamle berberby Taroudant kan man opleve det ægte og uspolerede Marokko, som de færreste turister kommer forbi.

I oasebyen Tiout og den gamle berberby Taroudant kan man opleve det ægte og uspolerede Marokko, som de færreste turister kommer forbi.

Agadir med den formidable kilometerlange sandstrand og Marrakesh med det intense byliv er turisternes ubetingede favoritter i det nordafrikanske land Marokko. Ønsker man at opleve det uspolerede Marokko, er det dog ikke her, at man skal lede – dertil er de to byer for turistede.

En god måde at få sig et skud ægte lokalkolorit i helt uspolerede omgivelser er at drage på dagsudflugt til de to nærliggende byer Tiout og Taroundant. De ligger mellem Agadir og Marrakesh og kan nås fra begge byer, om end afstanden er væsentligt kortere fra Agadir.