Nekrolog: Herbert Pundiks livshistorie er også et stykke verdenshistorie
Hvad karakteriserede Herbert Pundik, der døde søndag, 92 år gammel? En ekstrem, konstant og uovervindeligt positiv nysgerrighed på verden, lyder et skudsmål.

Hvad karakteriserede Herbert Pundik, der døde søndag, 92 år gammel? En ekstrem, konstant og uovervindeligt positiv nysgerrighed på verden, lyder et skudsmål.

Så sent som 23. juni skrev fhv. chefredaktør Herbert Pundik en udenrigspolitisk analyse i sin gamle avis Politiken.
Emnet var – selvfølgelig, fristes man til at sige – Mellemøsten, som han som dansk journalist, jøde og borger i Israel havde fulgt gennem hele sit lange liv. Analysen var et spark til USAs præsident, Donald Trump.