Morten Hesseldahl: Hvad vil det sige at opføre sig ordentligt, Mette Frederiksen?
Tlsyneladende har Socialdemokratiet nu med stor beslutsomhed sat sig for, at vælgerne skal miste tilliden til parlamentarikerne.

Tlsyneladende har Socialdemokratiet nu med stor beslutsomhed sat sig for, at vælgerne skal miste tilliden til parlamentarikerne.

»I skal opføre jer ordentligt og overholde spillereglerne,« sagde Mette Frederiksen i februar sidste år, irettesættende over for den presse, der havde forsøgt at grave i, hvad der mon kunne være årsagen til, at den dengang socialdemokratiske topfigur Henrik Sass Larsen pludselig var forsvundet fra offentligheden.
Han havde en depression, viste det sig, hvilket jo hverken er unormalt eller pinligt og derfor heller ikke noget, der burde have været holdt skjult, sådan som det blev. Overdreven spintænkning har det med at resultere i selvmål.