Lider kvinder af raketmisundelse?
Klumme: Den årlige rituelle snak om et forbud mod fyrværkeri handler om meget mere end statistik og afsprængte fingre.

Klumme: Den årlige rituelle snak om et forbud mod fyrværkeri handler om meget mere end statistik og afsprængte fingre.

Så står nytåret igen for døren. Det samme gør den årlige kampagne for at begrænse brugen af nytårsfyrværkeri. Særligt har kulturjournalist Ditte Giese i en klumme på sitet Heartbeats gjort sig til fortaler for et affyringsforbud.
Hovedargumentet er, at man helt bør forbyde retten til at affyre fyrværkeri i privat regi, da det indebærer en vis mængde af risici for sprængskader. I stedet skal det foregå centralt, måske endda kommunalt. Ja, hvad med at lave nogle femårsplaner for statslig affyring af nytårsfyrværkeri, kunne man spørge Giese.