Kan Joker-massakren ske igen? Pårørende til ofre for masseskyderi frygter ny Joker-film
Forud for premieren på Todd Phillips´ film om Batman-skurken Joker har pårørende til ofrene for et Joker-inspireret masseskyderi opfordret Warner Bros. til at deltage i kampen for våbenkontrol.
I 2012 blev James Holm (billedet) efter tre års retssag dømt til livstidsstraf plus 3318 års fængsel for drabet på tolv mennesker i en biograf i Colorado. Nu frygter pårørende til ofrene at en ny film om Joker-karakteren vil inspirere til nye masseskyderier. AFP PHOTO / FILES / POOL /RJ SANGOSTI RJ SANGOSTI
Sporene skræmmer. Den snart premiereaktuelle film »Joker«, der skildrer, hvordan en sindsforvirret mand bliver massemorder, har fået pårørende til ofrene for et masseskyderi til at opfordre filmens producent, Warner Bros. til at deltage i kampen for større våbenkontrol i USA. Under masseskyderiet, der fandt sted i Aurora, Colorado i 2012, dræbte en mand, der var maskeret som »Joker«-karakteren fra Batman-filmene, 12 biografgængere forud for visningen af Batman-filmen »The Dark Knight Rises«. 70 mennesker blev såret.
Hverken filmskaberne eller producenten har ønsket at skildre denne karakter som et forbillede.
Warner Bros, i pressemeddelelse
I et brev til Warner Bros. der blev offentliggjort tirsdag, forklarer de pårørende, at det er deres ønske at sørge for, at »ingen familie skal gå gennem det helvede«, de selv havde været udsat for.
Del:
Andre læser også
Kultur
Radio24syv fyrer journalister og værter: »Denne radiostation har været meget ondt igennem«
Kultur
Brad Pitt lyser op i uskøn science fiction-film, der veksler mellem det ligegyldige og det latterlige
Kultur
Forsker kritiserer »sindssyge« Halloween-udklædninger: »Man ville jo aldrig klæde sig ud som en kræftpatient«