Historien om Liam og hans lille søde »lorteunge« er strålende og »egentlig ret ekstrem«
Sandrine Collette viser, at litteraturen kan fornys uden radikalitet, alene med stilistisk overskud. Det er fornemt.
Inde i byen bor Liams onkel og tante. Liams plan er at bringe sin snart seksårige søn, Aru, til dem. Ungen, som han kalder ham.
Onklen og tanten har set Aru to-tre gange, da han var nyfødt, og de elsker ham. Alle elsker Aru. Men Liam vil ikke have ham, ikke nu, da hans elskede Ava, Arus mor, er død en voldelig død, og der er ikke andre end onklen og tanten, der kan tage sig af ham.
Del:
