Hemingway var røvhullet, der forærede Key West en god historie
Tag en verdensberømt forfatter og tilsæt en ordentlig bunke alkohol, et omtumlet kærlighedsliv og en umættelig rejselyst. Så har du opskriften på en myte og en turistattraktion, der er stort set umulig at slå ihjel. Ernest Hemingway sætter stadig sit markante præg på de steder, han har boet - særligt den amerikanske version af paradis, Key West.
Hemingways hus på Key West, der stadig står stort set uberørt, og hvor der i dag er museum. PR
Intet er mere berusende end at vandre i fodsporene på en mand, der var overalt. I litteraturen, i livet og på kloden. Her 58 år efter, at Ernest Hemingway skød sig selv og tog en dramatisk exit fra den verden, han nåede at se det meste af, er han stadig en af verdens største turistattraktioner. Den ikoniske forfatter levede et liv med en sjælden kombination af talent og turbulens, og vi elsker at svælge i den duft af kreativ lidenskab, der hænger over de steder, der var hans.
Ernest Hemingway - myten, der voksede sig større end forfatterskabet. Iris
Det ved de alt om på USAs sydspids, Key West syd for Florida, hvor lyden af Hemingways navn stadig suser i palmetoppene. Arven efter Papa, som han blev kaldt, hænger for evigt i den tropiske brise, og hans verdensberømte ansigt pryder alt fra T-shirts til køleskabsmagneter i butikkerne på øens hovedstrøg, Duval Street. Key West, engang hjemsted for et intimt bohememiljø, er forlængst blevet offer for masseturismens indtog, men man fornemmer den stadig: Den særlige ånd, der i århundreder har fået folk fra nær og fjern til at pakke deres habengut for at slå sig ned i USAs svar på verdens ende. Akkurat som Hemingway gjorde det i 1928, længe før bil- og krydstogtturismen kom til denne paradisiske bid af Amerika.
Del:
Andre læser også
Kultur
Vil du forstå USA i valgåret 2020? Så gør som amerikanerne og tag til Philly
Kultur
Man skal elske New York som en viril elsker, ikke som en trofast kæreste: Her er syv steder, jeg altid vender tilbage til
Kultur
Det moderne krydstogt er overflodsluksus med Agatha Christie og Gitte Graa i bølgeskvulpet