Hay hay, my my. En iværksætter fylder 40 today
Mette Hjort Hay - kendt fra forretningskæden Hay - fik iværksætterånden ind allerede i barndommen.

Mette Hjort Hay - kendt fra forretningskæden Hay - fik iværksætterånden ind allerede i barndommen.

Møbel- og designmærket Hay har siden 2002 vundet stor udbredelse, og som et kuriosum kan det da nævnes, at dette portræt af Mette Hjort Hay – 40 år 31. december – skrives siddende i en høj stol fra Hay indkøbt i forretningen i Pilestræde, som var den første, Rolf Hay og Mette Hjort Hay åbnede.
Siden er det gået stærkt med udvidelse af sortimentet, åbning af flere forretninger, deltagelse i møbelmesser rundt om i verden og en bred anerkendelse, der rækker til Museum of Modern Art i New York.