Frokostanmeldelse: I stålskovens hemmelige pandekagehus serveres der højrøvede sild
Gemt af vejen i skyggen af alskens sjæleforladt moderne byggeri i Nordhavn, gemmer der sig et lille træhus med et stort snapsekort og elegant smørrebrød.

Gemt af vejen i skyggen af alskens sjæleforladt moderne byggeri i Nordhavn, gemmer der sig et lille træhus med et stort snapsekort og elegant smørrebrød.

Midt i en ultramoderne skov af beton, stål og glas, ligger der en anomali.
Et lille pittoresk »pandekagehus« med bindingsværk i gult og rødt fra 1895, tegnet af en af datidens store arkitekter, Heinrich Wenck. Hvert øjeblik forventer man, at Hans og Grethe kommer forbi.