Forbløffende timing: Netflix klar med TV-serie om pandemi
Den kunne ikke være kommet på et mere belejligt tidspunkt: Dokumentarserien »Pandemi« fortæller i seks afsnit om, hvordan en virus spreder sig, og hvad man kan gøre for at stoppe den.

Den kunne ikke være kommet på et mere belejligt tidspunkt: Dokumentarserien »Pandemi« fortæller i seks afsnit om, hvordan en virus spreder sig, og hvad man kan gøre for at stoppe den.

Var man konspirationsteoretiker, kunne man måske forestille sig, at Netflix står bag det hele – for just som verden gør klar på at blive hjemme de næste uger, kommer »Pandemi«.
Dokumentarserien »Pandemi« fortæller i seks dele om lige præcis det, der sker i verden lige nu: Hvordan breder en smitte sig, hvem rammer den typisk, og som der står i programbeskrivelsen: »I denne dokumentarserie møder vi heltene fra frontlinjen i kampen mod influenza og hører om deres indsats for at stoppe det næste globale udbrud«.