Endelig er der nogle fra overklassen, der råber op om en dårlig barndom og grum tavshedskultur!
Helle Malmvig langer ud efter dem, der tror, at overklassen kun er fyldt med privilegier. Det er en stærkt tiltrængt debat.

Helle Malmvig langer ud efter dem, der tror, at overklassen kun er fyldt med privilegier. Det er en stærkt tiltrængt debat.

Der er som regel bedårende smukt, der, hvor de rige bor. Men under overfladen kan der også være rasende grimt med overgreb, tung tavshed og en ubarmhjertig konkurrence om, hvem der har mest, og hvem der kender hvem.
Den sandhed er det få stemmer i samfundsdebatten og i litteraturen, der fuldstændig åbenhjertigt har fortalt om gennem årene.