»Hvad er nu det?« var det første, jeg tænkte, da jeg i den forgangne uge så planerne for et nyt stykke udkantsoplevelsesarkitektur. Kreative mennesker vil rejse et spiralerende tårn i et landskab så fladt som den proverbielle pandekage. »Det ligner noget, jeg kender,« tænkte jeg. Ikke tårnet altså, men landskabet.

Det er helt ude på kanten af verden. Der, hvor landet bare løber fladt ud i vandet, og hvor man har været nødt til at bygge diger for at holde havet på afstand.