Da et dansk skibsforlis reddede Kap Verde
Her er nogle af verdens bedste windsurfere, smuk natur og friske hummere til middag. Men her er også historien om, hvordan et dansk skibs ulykke blev redningen for den hungersramte befolkning på Kap Verde.

Langs strandbredden ligger det ene resorthotel efter det andet, og de er sandt for dyden ikke specielt originale og kunne ligeså godt ligge i Kuala Lumpur som i Kap Verde. Kun deres portugisiskklingende navne afslører, hvor på kloden vi befinder os.
Indtil jeg ser en hotelbar, der hedder Damfjord. Den betegnelse kan man altså under ingen omstændigheder finde i det portugisiske vokabular. Hvad foregår der her?