Biltest: Volkswagen Touareg er et folkeligt luksusflagskib til champagnesegmentet
Der er umiddelbart ikke meget folkevogn over den nye Touareg i den forstand, at startprisen flirter med 950.000 kr. Men set i relation til konkurrenterne, ser sagen anderledes ud.
Volkswagen Touareg deler en del DNA med sine SUV-fætre i Volkswagen-familien. Biler som Audi Q8, Bentley Bentayga og Lamborghini Urus. Men Touareg er klart den mest underspillede og folkelige – godt i tråd med Volkswagen-betegnelsen.
Definitionen på en folkevogn må være en bil, der appellerer til hele folket. Det var ideen dengang i 1930erne, da Adolf Hitler og hans kumpaner udtænkte konceptet, og det var ideen efter krigen, da briterne fik sat gang i produktionen af boblen, der blev efterfulgt af en lang række af ægte folkevogne. Volkswagen Golf, Volkswagen Polo og senest Volkswagen Up. Biler med et højt praktisk bundniveau, et simpelt og elegant design og et mål om at nå ud til så stor en potentiel målgruppe som overhovedet muligt.
Visuelt er Touareg en underspillet størrelse med mange af de samme designelementer som den noget mindre Tiguan. Men tag ikke fejl af det reservede ydre – indenunder er den en ægte luksus-SUV. PR
Set i det lys synes Volkswagen Touareg at have misset målskiven med et favntag eller to. Den er stor, luksuriøs og i bund og grund et nicheprodukt – medmindre »folket« defineres som alle dem med en friværdi på et par millioner og en årsindkomst på over trekvart million. At kalde Touareg for en folkevogn svarer til at smide belugakaviar i bunden af madpyramiden og drikke Möet champagne til morgenmad. Det har en marie-antoinettesk aura af arrogance over sig. Man kan næsten forestille sig bilen forundret spørge, hvorfor man ikke giver de fattige sultende kage, når man nu er løbet tør for brød.
Del:
Andre læser også
Kultur
Biltest: Udvandet eller moderne – AMG genfortolket
Kultur
De nye veteranbiler: »1984 var en ganske glimrende årgang, der illustrerer 80er-strømningerne med masser af sport og til tider temmelig outreret design«
Kultur
Biltest: Fransk fashion-statement på hjul signalerer konstant »se mig!«