Årets Melodi Grand Prix: »Samtlige af årets deltagere ligner nogle, min datter kunne møde på en efterskole med rytmisk musik som valgfag«
Det kræver altså en del at få festen op at køre uden publikum. Værterne, Rasmus Bjerg og Hella Joof, havde haft det sjovere, hvis det danske Melodi Grand Prix var rykket ud på koncertsalens pissoir. I stedet blev lørdagens fest en tam og meget coronaplaget affære i det tomme Royal Arena.




