Engang var haven noget, man arbejdede i. Nu er den blevet et showroom og et statussymbol. Det siger noget om den tid, vi lever i
Haven er blevet en slags eskapisme med regneark. Den gøres til et projekt, et statussymbol og en oase, vi bruger til at iscenesætte os selv. Men hvad siger det om os? Og hvorfor føles det som om, vi netop nu – i en tid præget af krige og klimaangst – dyrker haven med en særlig intensitet?



