Hvis der er kulturel tyngde nok, kan glemte historier om nærmest glemte danske arkitekter med fordel også huskes. Jeg er glad for, jeg opdagede Tyge Hvass.
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
For tre år siden trådte jeg ind i en storslået villa, hvor kvadratiske travertinsten glatte som spejl straks bød mine fødder velkommen. Så mødte et blankt parketgulv mig i en højloftet hall. Der var smagfulde arkitekturdetaljer allevegne. Alene trappen med sine messingbalustre og det gyldne gelænder førte op til en balkon, som var det i et fornemt teater, uforstyrret af gadens larm.
