100 år efter: Vi risikerer at snuble over en ny stor krig
I dag for præcis 100 år siden sluttede Første Verdenskrig. Akkurat som med Første Verdenskrig risikerer også den næste store krig at blive udløst af egoisme, fejlkalkuler og skødesløshed.

I dag for præcis 100 år siden sluttede Første Verdenskrig. Akkurat som med Første Verdenskrig risikerer også den næste store krig at blive udløst af egoisme, fejlkalkuler og skødesløshed.

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
11. november 1918 skrev den sønderjyske soldat Erik Christiansen hjem til sin kone om situationen ved fronten: »Våbenstilstanden siges at være i orden, og jeg er i god behold.« Klokken 11 om formiddagen var det slut, og kanonernes buldren, der til tider kunne høres flere hundrede kilometer borte, blev erstattet af stilhed. Verdenskrigen var slut.