Det Arabiske Forår, Brexit, Trump, De Gule Veste, populistiske oprør i Italien og Brasilien har været drevet af en ny offentlighed, der mobiliserer på sociale medier. Derfor lyder krav om regulering af de sociale medier stadigt højere.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvis man i forbindelse med Den Westfalske Fred i 1648 havde gennemført en meningsmåling i Europa om befolkningernes syn på trykpressen, er det ikke usandsynligt, at et flertal ville have støttet et forbud eller en strammere regulering af den samfundsomvæltende teknologi. Forud var gået Reformationen, Trediveårskrigen, Nederlandenes 80 år lange krig for uafhængighed af Spanien og adskillige religionskrige. Hekseafbrændinger, drab på blasfemikere og allehånde sammensværgelsesteorier om Jordens snarlige undergang, religiøse og etniske mindretals onde gerninger og hensigter hørte til dagens orden. Opbrud, destruktion og kaos hjemsøgte fra tid til anden de europæiske samfund i det 16. og 17. århundrede. Alt i alt kostede de konflikter, der blev afsluttet med Den Westfalske Fred, omkring otte millioner mennesker livet.
