Da Charlie Kirk blev skudt, gik det op for mig, at det ikke er muligt at isolere radikalisering, trusler og i værste fald vold til at være et problem i USA. Også herhjemme ser radikaliseringen ud til at gribe om sig.
Det var en chokerende oplevelse at sidde stilfærdigt i sin stol onsdag aften og pludselig blive konfronteret med blodet, der som en fontæne fossede ud af halsen på Charlie Kirk, da influenceren og debattøren blev skudt og – viste det sig senere – dræbt ved et arrangement på et universitet i Utah.
Chokket skyldtes naturligvis de forfærdelige billeder. Men måske også, at det føltes underligt svært at affærdige det som udtryk for en særlig form for politisk utøj, der findes i Amerika; den radikalisering, der består i, at man ser sin politiske modstander som en fjende, som en repræsentant for ondskaben selv. Et blik på mennesker med andre holdninger end en selv, der kan friste nogle til at lade ord afløse af vold.
