Gider du bo i et land, hvor du måske nok har et arbejde og kan betale for både mælk til kaffen og smør på brødet, men til gengæld bakser med stress, angstanfald og depressioner på grund af den måde, samfundet er skruet sammen på? Det spørgsmål stiller Lisbeth Odgaard Damm.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Arbejdsudbud, arbejdsudbud, arbejdsudbud. Et ord, der får uanede mængder spalteplads, ligesom mange reformer og love fra Christiansborg tager udgangspunkt heri. Politik har nemlig i årtier bygget på denne konsensus; hvis arbejdsudbuddet, og dermed økonomien, fungerer i et land, så får landets indbyggere også et godt liv. Men selvom det måske havde et vist sandhedselement for år tilbage, har vi nu nået et punkt, hvor denne årsagssammenhæng må og skal udfordres.
