Der består i disse dage en mental kamp om fortællingen om denne krise. Lige under de finpolerede argumenter findes dommedagsprædikanterne, der opfatter dette som en velfortjent straf for de udskejelser, globaliseringen, kapitalismen og den frie bevægelighed for mennesker, tjenesteydelser, varer og kapital, som de i grunden altid har hadet.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Fabers morgensang er for os et samlingspunkt hver morgen. Der står vi, vinker, vifter, aher og uher – og svinger hofterne uden at tage os af, det ikke ser pænt ud, mens vi pligtskyldigt husker at trække vejret. Jeg har lavet min egen lille coronaprotest, og har anlagt et Phillip Faber-skæg – med betydeligt mere grålige toner end den unge mands. Min frisør, der også er barber, må vente lidt endnu.
