For hende lå hele verden inde i det hjem. Hun viste mig ind i den lille stue
At flytte kan være at fjerne alt det, man griber ud efter for at holde fast i livet. Uden de fysiske minder ved man ikke længere, hvem man er

At flytte kan være at fjerne alt det, man griber ud efter for at holde fast i livet. Uden de fysiske minder ved man ikke længere, hvem man er

Hun viste mig ind i den lille stue. Du kan bare sætte dig dér, sagde hun og nikkede imod sofaen. »Vil du have kaffe?« spurgte hun. Inden jeg nåede at svare, var hun på vej ud i køkkenet.
Jeg satte mig i sofaen. Der var dejlig varmt i stuen. Der var allerede pyntet op til jul. Eller også var det jul hele året. Jeg kunne høre hende skramle med kopper, vandhanen løb, køleskabet blev åbnet og lukket, den kaffe tog for evigt, jeg faldt i søvn.