Det går lige så godt – spænd nu ikke ben for seniorerne
Seniorer har en del af æren for dansk succeshistorie, men nu er regeringen ved at lægge hindringer i vejen.

Seniorer har en del af æren for dansk succeshistorie, men nu er regeringen ved at lægge hindringer i vejen.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Vi har i de seneste år været vidner til en vaskeægte succeshistorie på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen for folk over 60, 65 og sågar 70 år er på det nærmeste eksploderet, og vi kan tilskrive seniorerne en god del af æren for, at vi har kunnet holde opsvinget kørende i Danmark i en periode, hvor beskæftigelsen for de yngre aldersgrupper ellers er faldet.