Den Europæiske Menneskeretsdomstol fremmer religiøs intolerance
En frisk dom fra domstolen er en gave til islamister og andre, der vil bruge blasfemilove til at slå ned på anderledes troende.

En frisk dom fra domstolen er en gave til islamister og andre, der vil bruge blasfemilove til at slå ned på anderledes troende.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
I en opsigtsvækkende dom fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sidste uge, at en østrigsk kvindes ytringsfrihed ikke blev krænket, da hun i 2011 blev dømt for at kalde den 56-årige muslimske profet Muhammeds forhold til en niårig pige ved navn Aisha for »pædofili«. Ifølge domstolen i Strassbourg overskred kvindens udtalelser under et seminar om islam »de tilladte grænser for objektiv debat«, og derfor gjorde de østrigske domstole ret i at straffe kvinden, hvis udtalelser fremstod som »et groft angreb på islams profet, som kunne opildne til fordomme og true den religiøse fred.«