Jeg har oprigtig ondt af alle de politiske beslutningstagere og myndighedspersoner, der i disse tider tager ansvar for at bringe os så helskindet igennem krisen som muligt. Vi skylder jer alle en stor, stor tak – og respekt! Også for beklagelserne og undskyldningerne. Det er, som det lidt forslidt udtrykkes, menneskeligt at fejle. Men det er utilgiveligt ikke at drage lære af fejl.
Beklager. Det gør statsministeren. Det gjorde fødevareministeren. Det gør sundhedsmyndighederne og Rigspolitichefen. Måske kommer det også en dag til at ske for oppositionen. Når vi ikke kan gøre andet, beklager vi – og måske endda undskylder over for ofrene.
Og vi er alle i større eller mindre udstrækning ofre for covid-19. Næsten 1.000 danskere er nu døde med den forbandede virus. Flere lider af senfølger. Byer over alt i verden er lukket ned. Millioner af mink er slået ihjel. Restaurationer er gået konkurs. Familier er blevet adskilt af landegrænser, ja, til tider også af kommunegrænser. Den økonomiske vækst er gået i stå. Statskasser bliver tømt. Alt for mange lider, medens vi andre kan trøste hinanden med trods alt kun at være coronatrætte
