Børnenes statsminister holdt sin første nytårstale om, hvor godt og rigtigt det er, at fjerne børn fra deres forældre. Vi skal ikke være så forsigtige, sagde hun, og stillede sig »på børnenes side« i den kaskade af floskler og populistiske forsimplinger, som burde blive en egentlig politisk satirisk disciplin herhjemme.

Satiren synes at være den sikre havn, når man har en leder, der ikke formår at se nuancer og ikke har et blik for, hvad realiteterne og konsekvenserne af den magt, hun står på toppen af, er ude i det rigtige samfund.