Valget skal handle om jobcentrene og det politiske menneskesyn
Jeg oplever i dag et samfund, hvor den sociale kontrakt, min morfar altid fremhævede, er brudt. Der er ikke langt fra job, hus og bil til nedtur.

Jeg oplever i dag et samfund, hvor den sociale kontrakt, min morfar altid fremhævede, er brudt. Der er ikke langt fra job, hus og bil til nedtur.

Denne gang har jeg valgt et parti, som i perioden siden sidste valg ikke bare har talt om, hvad der burde gøres, men har arbejdet aktivt for det. De har i deres handlinger vist et komplekst menneskesyn, indkaldt til samråd, er gået ind i enkeltsager og har forsøgt at sætte fokus på problemerne indefra. Og er et af de få partier, der har tydeliggjort behovet for en forvaltningsdomstol.
Der er brug for en forvaltningsdomstol på grund af den manglende retssikkerhed, man som borger oplever i det offentlige system. Et system, der egentlig er sat i verden for at hjælpe borgerne, men det bliver i iveren efter at straffe glemt.