Værsgo, Mads Christensen, her er en guide til dig og alle andre mænd til overlevelse i en #metoo-tid
Disse fem punkter burde være til at forholde sig til – selv for Mads Christensen.

Disse fem punkter burde være til at forholde sig til – selv for Mads Christensen.

I disse coronatider efterspørges én ting mere end fastelavnsboller, sommerhuse, strikkeopskrifter og puslespil; nemlig mandens guide til overlevelse i en tid, hvor flirten efter sigende skulle være ofret på de krænkelsesparates alter.
Spørgsmålene tårner sig op. Må man nu ikke flirte mere? Er der overhovedet plads til kærlighed mellem mænd og kvinder? Betyder samtykkeloven, at vi skal logge ind med NemID for at kunne dyrke sex med hinanden? Og skal man i samme åndedrag også krydse felter af med sine seksuelle præferencer, så man ikke udskammes i offentlig gabestok efterfølgende?