Transkønnede børn og unge har også ansvarlige forældre
Selvom voksne synes, at et barn bryder med de normale kønsroller, skal vi ikke pådutte barnet vores oplevelse og en anden kønsidentitet.

Selvom voksne synes, at et barn bryder med de normale kønsroller, skal vi ikke pådutte barnet vores oplevelse og en anden kønsidentitet.

Er det bekymrende, at transkønnede børn og unge får mulighed for et bedre liv og bedre livskvalitet? Sådan lyder det nærmest, når man læser Jaleh Tavakolis kommentar i Berlingske 30. december 2020.
Det lyder, som om transkønnede børn og unge nærmest kan trække hormoner i en automat, hvilket langtfra er tilfældet. De skal derimod igennem en (alt for) lang udredning, der kun kan foretages på Rigshospitalet i København. Derudover giver den geografiske afstand i sig selv en begrænsning for adgangen, hvis man er bosat på Fyn eller i Jylland.