Send regningen for coronakrisen til Kina
I skrivende stund er 384 danskere døde af corona-virussen, og økonomer vurderer, at Danmarks økonomi kan tabe over 190 milliarder danske kroner på grund af virussen. Uanset hvor mange søforklaringer, den kinesiske ambassadør forsøger at komme med, er ét faktum uomtvisteligt: Coronakrisen er Kinas skyld. Hvorfor skal danske skatteborgere betale for at rydde op efter dem?



