Nej, SFs forslag om grønne biler er ikke symbolpolitik
Lad mig lige minde om, at vi står midt i en klimakrise, og at transportsektoren i Danmark de seneste mange år har udledt mere og mere CO2. Den udvikling vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget.

Lad mig lige minde om, at vi står midt i en klimakrise, og at transportsektoren i Danmark de seneste mange år har udledt mere og mere CO2. Den udvikling vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget.

Det er måske svært for en lederskribent på Berlingske at forestille sig at leve i et land, hvor vi stiller ambitiøse grønne krav til de biler, der bliver sendt ud på vejene. Men det er ikke desto mindre nødvendigt.
Berlingske kalder i sin leder (2. august) SFs forslag for symbolpolitik og mener, at det vil være et uacceptabelt indgreb i den personlige frihed, hvis vi tager de største og mest klima- og miljøbelastende nye benzin- og dieselbiler af markedet.