Nej, Mia Amalie Holstein, det er ikke venstreorienteret, når vi i Coop tager et samfundsansvar
Det er at gå i alt for små sko, hvis vi skal til at diskutere, om virksomhederne skal skrue ned for samfundsansvaret, fordi det kan koste på bundlinjen.

Det er at gå i alt for små sko, hvis vi skal til at diskutere, om virksomhederne skal skrue ned for samfundsansvaret, fordi det kan koste på bundlinjen.

Cepos-økonomen Mia Amalie Holstein plæderer i onsdagens udgave af Berlingske for, at det er en venstreorienteret idé, når virksomheder tager et samfundsansvar. Hun fremhæver økonomen Milton Friedmans holdning om, at det er moralsk uforsvarligt, at en direktør udviser samfundsansvar (!), for det vil ramme aktionærernes, kundernes eller de ansattes pengepung, og dermed vil direktøren få rollen som omfordeler.
Så når vi i Coop på dette års Folkemødet oplyser forbrugerne om dilemmaet om plastik og steger plantebøffer, tager vi i Holsteins øjne arbejdet ud af hænderne på staten. Virksomhederne skylder tilsyneladende ikke staten noget ud over lovlydighed.