Mit besøg i en tysktime i folkeskolen var en skræmmende oplevelse
Tysklæreres tysksproglige færdigheder er ikke gode nok. Det viser undersøgelser, og jeg har selv oplevet det, da jeg var observatør i en tysktime.

Tysklæreres tysksproglige færdigheder er ikke gode nok. Det viser undersøgelser, og jeg har selv oplevet det, da jeg var observatør i en tysktime.

For nylig var jeg observatør i en tysktime i en 6. klasse i en dansk folkeskole. Tysklæreren havde lavet en inspirerende præsentation af en opgave, som skulle give eleverne mulighed for at bruge sproget kreativt. Læreren skrev først et eksempel på tavlen, derpå skulle klassen lave et ord sammen med læreren med udgangspunkt i deres interesseområde.
»Fodbold,« råbte en af drengene.
»Fint – Fuβball,« svarede læreren og skrev det tyske ord på tavlen.
»Hvilket ord skal vi have i næste linje?« spurgte han så.
»Fodboldstøvler,« råbte tre af drengene.
»Okay,« sagde læreren og skrev Fuβballstiefelen på tavlen.