Jeg retter på min mands skjortekrave, da han er på vej ud af døren, kysser ham på kinden og vinker kærligt farvel, mens han sætter sig ind i Volvoen. Han skal have ro på sin køretur til kontoret – hvorfor han købte mig en mindre bil, inden børnene skulle starte i institution. Tænk, hvis hans morgen skulle starte med at køre dem i institution.
Jeg vågner af lyden fra min clockradio kl. 6:30. Jeg skal vække børnene, der selvfølgelig sover på eget værelse – det er en principsag, og det handler om opdragelse.
Jeg gør børnene klar til institution, mens min mand får den nødvendige ro. Han skal ikke belemres med det praktiske i familielivet, hans opgave er jo blot at forsøge sin familie. Mange tror måske, at jeg er indoktrineret af forældede kønsnormer – men det er mit eget valg. Jeg forstår slet ikke, at mænd ønsker et liv, hvor det huslige arbejde skal fordeles ligeligt – det er nutidens svar på kastration. Min mand skal være en rigtig mand, siger jeg til mig selv, mens jeg laver ham en kop kaffe og en ostemad.
