Man kan nemt få den tanke, at Mette Frederiksens omfavnelse af det grønne i foråret 2022 kun var en manøvre, som skulle sikre grønne stemmer til Socialdemokratiet ved det forestående valg. Og at regeringen nu håber, at de mange vælgere, som havde det grønne i toppen af deres politiske prioriteringer, har glemt, hvad de blev lovet.
I sidste valgperiode havde Danmark en statsminister, som var rød, før hun var grøn. Da hun langt om længe i februar 2022 bekendtgjorde, at det grønne nu ikke længere var sekundært for hende, var vi mange, som troede, at nu ville den famøse hockeystav endelig blive vendt rigtigt – og tempoet i den grønne omstilling sat markant op. For regeringen havde nu forstået, at jo længere vi udsætter de nødvendige forandringer, desto mere ondt kommer det senere til at gøre på os allesammen. At vejen mod de mål, vi skal nå i 2030 og 2050, bliver hårdere for hvert kilo CO₂-ækvivalenter, vi sender ud i atmosfæren, og at konsekvenserne af klimaforandringerne bliver større og mere ødelæggende jo længere, vi lader stå til.
Nu har vi den samme statsminister, men en regering, som tilsyneladende slet ikke gider forholde sig til den mest påtrængende af alle kriser. Det grønne fylder stort set intet i regeringens politik, og socialdemokraterne har tydeligvis fortrængt statsministerens grønne erkendelser fra foråret 2022 til fordel for en periode mere i Statsministeriet.
