Kære politikere, har I glemt os i fængslerne?
Under frygt for coronasmitte i overfyldte fængsler møder fængselsbetjente hver dag op og tager sin tørn for samfundet og nogle af de mest udsatte i vores samfund. Men ænser regeringen os overhovedet?

Under frygt for coronasmitte i overfyldte fængsler møder fængselsbetjente hver dag op og tager sin tørn for samfundet og nogle af de mest udsatte i vores samfund. Men ænser regeringen os overhovedet?

Ministre og myndigheder stiller efterhånden dagligt op med restriktioner, tiltag og status på antal indlagte for coronavirus. Og hver gang husker de taksigelserne til sundhedspersonale, politi, beredskab og nødpassende pædagoger. Og venlige og varme tanker til folk, der i disse tider må lide afsavn.
Det er helt på sin plads.