Hvorfor prøver vi ikke med atomkraft?
Den grønne konservatisme bygger på generationspagten, at vi har taget jorden fra de døde, og skal give den videre til de endnu ufødte.

Den grønne konservatisme bygger på generationspagten, at vi har taget jorden fra de døde, og skal give den videre til de endnu ufødte.

Venstrefløjen vil gerne bruge større milliardbeløb til grønne initiativer. Det bekræfter, hvad de fleste mener om økologi, naturbevaring, klima- og miljøpolitik, nemlig at det er en venstreorienteret dagsorden.
Men det er helt forkert. Den grønne agenda er nemlig i sit væsen konservativ. Det handler ikke blot om miljøpolitik, men om meget mere: om moral og kultur, om selve det at høre til på et sted, at føle for sit hjem og sin nation og beskytte sine omgivelser.