Tanken om at lave et 'one size fits all'-monster, som alle medarbejdere uanset faglighed, erfaring og vaner skal passe ind i, er oldnordisk og tenderer et mareridt, hvor man fuldstændig ignorerer individets behov.
Hvor var arbejdspladsen bare bedre i gamle dage. Alle mødte ind på fabrikken samtidig. Holdt pauser samtidig. Gik hjem samtidig. Den ene dag lignede den anden, når man stod ved sin plads ved samlebåndet og gjorde sit arbejde gentagelse efter gentagelse. Man behøvede slet ikke tænke. Man skulle bare følge sit skema.
Helt ærligt: Det må have været dødssygt. Man levede fra hånden til munden for at skaffe penge til termin og mad. Intet andet. Heldigvis har vores krav til et job udviklet sig med eksplosiv fart siden da. Derfor gør det så ondt på mig, når kreative virksomheder praktiserer 2022-modellen af samlebåndsarbejde: En firedages arbejdsuge.
