Når indholdet af en sigtelse, en tiltale og – ultimativt – en fældende dom anses for »statshemmeligheder«, så har man som borger en stor udfordring med at forsvare sig selv. Sagen mod tidligere FE-chef Lars Findsen kalder på eftertanke og viser et tydeligt behov for at indføre ekstra retsgarantier for personen i midten.
Grundlovens § 65 fastslår, at »i retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.« Selvom vores grundlov og princippet om offentlighed i retsplejen stammer fra 1849, er det i disse dage ganske aktuelt, når vi ser FE-sagen, sigtelsen mod Lars Findsen og de helt principielle spørgsmål, som sagen rejser i et retssamfund.
Processen mod Lars Findsen er hermetisk lukket. Ingen i offentligheden ved reelt, hvad det er for overtrædelser, vi taler om. I den konkrete situation kan hverken Lars Findsen eller for eksempel hans advokat kommentere sagen som led i det offentlige forsvar, da en sådan udtalelse i sig selv risikerer at være et brud på tavshedspligten.
